Kurven er tom


Book fremvisning i Showroom

Du kan booke en fremvisning med personlig betjening i vores Showroom i Odense, hvis du er interesseret i en De Rosa og gerne vil høre nærmere.

Klik her for at booke en tid.

 

PROTOS wht

De Rosa Protos

Let, stiv og aerodynamisk

 PROTOS TEAM ISRAEL

 

Protos er til dato De Rosas mest ambitiøse projekt, og har udviklet sig til at blive intet mindre end et teknisk og designmæssigt vidunder. Målet var at udvikle en model med de allerhøjeste standarder indenfor både teknik og design - og målet er til fulde nået. Protos er et teknisk vidunder - en ren passion, der opfylder alt hvad både hjernen og hjertet kan begære.

Protos kan opleves i vores Showroom i Odense, Wichmandsgade 15
Farvevarianter: Team Nippo - Team Israel (primo-medio november)
Tilmeld dig Juhl Cycling nyhedsbrev i bunden af siden, her giver vi besked når Protos Team Israel kan ses i showroomet.

 

Protos farvevarianter

Protos Team Caja

Protos Team Caja

Cyklen kan konfigureres efter eget ønske
Protos Team Israel

Protos Team Israel

Cyklen kan konfigureres efter eget ønske
Protos Grey

Protos Grey

Cyklen kan konfigureres efter eget ønske
Protos Team Nippo

Protos Team Nippo

Cyklen kan konfigureres efter eget ønske
  • Protos Team Caja
  • Protos Team Israel
  • Protos Grey
  • Protos Team Nippo
  • Protos Team Caja

    Cyklen kan konfigureres efter eget ønske

    Se priser

  • Protos Team Israel

    Cyklen kan konfigureres efter eget ønske

    Se priser

  • Protos Grey

    Cyklen kan konfigureres efter eget ønske

    Se priser

  • Protos Team Nippo

    Cyklen kan konfigureres efter eget ønske

    Se priser

  • Protos Team Caja
  • Protos Team Israel
  • Protos Grey
  • Protos Team Nippo

 

Derosa-delestreg2

 

De Rosa Protos

Den nye Protos blev i 2017 præsenteret på De Rosa fabrikken i Cusano Milanino med stor interesse. Her kulminerede 2 års forskning, design og produktudvikling. Den nye De Rosa Protos er 20% lettere, 6% stivere, og har et nyt og mere aerodynamisk design end den tidligere model.

"Ideen med at åbne dørene til De Rosa fabrikken var på den måde at fortælle og vise, hvem og hvad der står bag dette ikoniske produkt - og at vise vores historie" fortæller Cristiano De Rosa. ”For Protos sammensmelter al den værdifulde viden, som er akkumuleret her på fabrikken igennem de seneste 65 år”.

Og den nye Protos revolutionerer ... 

Med en reduktion i rørsektionen er det lykkes at forbedre stivheden, men den nye Protos er blevet 20% lettere end sin forgænger.
Rammen er fremstillet af forskellige typer carbonfibre, som er anvendt og testet med det formål at opnå en helt specifik komposit, kendt som CM63. Kompositet er sammensat af høj- og ultrahøjmodulus carbonfibre.

Protos er ganske enkelt en topramme for dem, der ikke vil gå på kompromis med noget som helst. Både de professionelle cykelryttere og de mest ambitiøse motionister vil med en Protos opleve køreglæde og teknisk ydeevne, der vil have en stor positiv indflydelse på deres egne præstationer. Protos er kort sagt, det ypperste man kan forestille sig.

 

Derosa-delestreg2

 

Protos Italia

 

Designfilosofi

De Rosa har i samarbejde med den italienske ingeniør og ekspert indenfor carbonteknologi, Marco Genovese, stået bag udviklingen af Protos. Visuelt fremstår den nye Protos-ramme i en klassisk regular geometri med det slanke vandrette overrør og det kraftigere og fladere skrårør. Alle rør er aerodynamisk optimeret, og cyklen er testet i vindtunnel. Sadelpinden er dråbeformet som på SK Pininfarina’en. Sammen med den lige "Head Flat Face" forgaffel giver det Protos-rammen en unik futuristisk let agressiv profil, som vil vække berettiget opsigt i ethvert felt.

Derosa-delestreg2

Teknologi

Numbers of Protos

Teknisk er intet overladt til tilfældighederne. Det er fx. helt unikt, at De Rosa anvender fire typer høj-modul carbonfiber-teknologier i konstruktionen. Det betyder, at de forskellige nøglepunkter på rammen kan superoptimeres, alt efter om det er stivhed eller absorbering, der tilstræbes i de enkelte zoner.

De fire forskellige carbonfiber-kvaliteter, er omhyggeligt fordelt for at opnå de helt rigtige egenskaber. Resultatet er en meget høj stivhed, hvor det samtidigt er lykkedes at bevare den kørekomfort, der er brug for på de lange ture. Protos 2015-rammens STW-værdi (stivhed contra vægt) steg på daværende tidspunkt med 35% sammenlignet med konkurrenternes toprammer. Den nye Protos-rammes STW-værdi er forbedret, samtidig med at vægten er reduceret med 20% i forhold til 2015-modellen.

Rammens evne til at absorbere ujævnhederne i terrænet og fordele dem, bliver også godt hjulpet af den specielle forgaffeltype, som kaldes en "Head Flat Face". Den unikke forgaffel og kronrøret er begge overdimensioneret for at opnå de mest optimale og stabile styreegenskaber.

Protos er naturligvis designet med en indvendig kabelføring med meget elegante ind- og udgange.

Protos er UCI-godkendt.

 

Derosa-delestreg2

Geometri

Rammen tilbydes i regular geometri i otte forskellige størrelser.

 

protos geometri

 

Morten fra feltet.dk - testkører Protos til Maraton-løbet

Her henter han sin Protos i vores Showroom i Odense - Se præsentation af showroom og De Rosa Protos her:

 

Mortens artikel er gengivet her:

De Rosa Protos - ’Den ultimative køremaskine’

Det var med en vis glæde i kroppen, at jeg hoppede i bilen og kørte til Odense, hvor Juhl Cycling holder til i det tidlige forår - endda i solskin - for at hente cyklen og bruge den i min træning frem mod Maratona. Vi havde diskuteret lidt frem og tilbage omkring rammevalg, men Steen Hansen, som ejer og driver Juhl Cycling, havde været ret insisterende på, at jeg skulle have den ultimative køremaskine, som var topmodellen Protos i skivebremseversionen. Det var jeg egentlig ikke uenig i, men De Rosa har jo masser af fede rammer og dermed muligheder, så derfor havde jeg undervejs haft øjne på et par andre modeller også, som kunne være spændende. Men en topmodel - det siger man ikke nej til! Steen refererede til Protos-cyklen som den ultimative køremaskine og ved nærmere research viste det sig da også, at cyklen er lavet til at præstere på alle parametre og i alle terræner. Både teknisk og designmæssigt er Protos De Rosas mest prestigefyldte projekt og rammen har løbende udviklet sig hen over årene. Seneste udvikling er skivebremseversionen, som skal bringe rammen ind i den nye æra, som vi alle efterhånden forventer at skivebremserne vil repræsentere. Juhl Cycling er jo naturligvis eksperter på området og chefmekanikeren Brian, som har sat min cykel sammen også, fortæller meget mere om egenskaberne i den nye Protos i videoen, som du kan finde i bunden.

 

Fede komponenter

Inden vi nåede så langt, at jeg stod i Odense, så havde jeg selv konfigureret min Protos-ramme på derosa.dk Her kan man let navigere imellem diverse komponenter og således sammensætte sin cykel efter ønskedrømmene eller budgettet, da man hele tiden kan se hvilken indflydelse en ændring har på den samlede pakke og pris. For mig var der nogle ting, som var vigtige og derfor mit primære fokus. Først og fremmest ville jeg have elektroniske gear, som jeg har kørt med de sidste mange år, og som for mig giver den bedste oplevelse. Således faldt valget på Shimanos nye Ultegra Di2-gruppe, som for mig står som den optimale blanding af funktionalitet og kvalitet. Hernæst er der hjulene, som i min optik er den vigtigste komponent på en velkørende cykel.
Da det er min første landevejscykel med skivebremser, så var der naturligvis nogle overvejelser at gøre her. Normalt ville jeg ikke vælge et sæt carbonhjul til at køre på i bjergene, da jeg desværre har haft en dårlig oplevelse med en fælg, der blev for varm. Skivebremserne eliminerer dog denne frygt, da fælgen skånes ved opbremsninger og ikke udvikler varme. Derfor kan man bedre køre på en fuld carbonopsætning i alle terræner. Hernæst er der profilen. Hvor en mere lav profil sparer lidt vægt i bjergene, så er en lidt højere profil at foretrække i det flade, danske terræn, hvor jeg trods alt kører allermest. Og igen giver skivebremserne mindre slid på selve fælgen, så man bedre kan tillade sig at træne på et carbonhjul uden at slide det hurtigt. Derfor faldt valget på Fulcrum Racing Quattro Carbon, som med sine profil giver god fart i dansk terræn, men ikke er mere ekstrem, end at den kan bruges i bjergene også, uden at man får en voldsom vægtstraf eller påvirkes for meget af vind og andet på nedkørsler.

 

Rammeopbygning og finish

Protos-rammen er egentlig ret klassisk i sin opbygning, hvor et design uden slope giver et ret konservativt udtryk uden for meget saddelpind. Klassisk. Til gengæld krydrer De Rosa looket med nogle rørdimensioner, som netop tager det klassiske aftryk og tilsætter mere moderne teknologi, design og funktion. Således er skrårørets form særdeles aerodynamisk, ligesom at de andre rør på stellet heller ikke er runde. Det giver et fedt look og vidner netop om De Rosas hengivenhed til det klassiske, men ubarmhjertige fokus på performance. Cyklens finish har alt det, som man forventer af en topcykel og den sølvfarvede lakering brydes overalt af små detaljer, som man virkelig lægger mærke til, hver gang man hiver cyklen frem.

 

Fed køreoplevelse

Protos er først og fremmest en racer - i øvrigt cyklen, som de De Rosa-sponsorerede hold kører på - og det ligger den ikke skjul på, når man springer i sadlen. Først og fremmest er rammen rigtig stiv og giver masser af feedback, når man sparker til den. Det forventer man af en race-orienteret topcykel og det kan de fleste producenter efterhånden lave. Hvad der faktisk imponerer endnu mere er, at rammen trods sin orientering mod det konkurrenceprægede er rigtig behagelig at køre på.
Den er ikke fuldstændig kompromisløs her og man bliver ikke mishandlet på ujævne veje og lignende. Protos-rammen er også en fornøjelse at navigere i snoet terræn og den er vanvittig styrvillig og velafbalanceret. Rammen er rigtig godt afstemt her og giver en ’flydende’ fornemmelse, når man tackler svingene. Rammen er dimensioneret til skivebremser, det er altså ikke blot en traditionel ramme til fælgbremser, som er opgraderet til at kunne montere skiverne. Det betyder, at rammens egenskaber passer godt til den måde skivebremserne arbejder på og til at man bedre kan dosere bremsekraften og ligeledes tåle at bremse senere ind i svingene. Jeg har igennem foråret været imponeret af den måde rammen håndterer på og kan vel nærmest beskrive køreoplevelsen som ’rolig’. Det rimer sjældent på ’race’, så jeg kan godt forstå hvis det lyder underligt, men det skal forstås yderst positivt. Protos-rammen er nemlig først og fremmest let at køre og tryg at betjene. Hvor andre super-aggressive rammer godt kan have en lille tendens til at overstyre, så får man her en rolig og flydende oplevelse fra første meter. Det er ikke fordi den understyrer overhovedet, faktisk synes jeg, at den er meget præcis og robust. Som afslutning på projektet her, kommer der senere en update, hvor jeg vil gå yderligere i detaljer med Protos-rammen og cyklen som helhed.

 

Følg Morten og Vejen til Maraton her

 

Opdate fra Morten 4. 10. 2018:

Netop hjemvendt fra VM i Innsbruck. Har aldrig kørt på en bedre cykel på nedkørsler end Protos!
Balance og bremseevne er vanvittig!

Bemærk! Dette site benytter cookies og lignende teknologi for at forbedre brugeroplevelsen!

Du skal ændre dine browserindstillinger for ikke at tillade dette. Læs mere

Accepter